
Servicen hjælper virksomheder med at undersøge, udvikle og evaluere 3D CAD baseret machine vision, 6D positionsbestemmelse og AI punktsky matching til robotstyret emnepluk og kassepluk (bin picking). Med udgangspunkt i kundens emner og produktionsbehov vurderes optiske sensorer, CAD matching algoritmer og gribestrategier. Formålet er at give virksomheder et valideret grundlag for at beslutte, om en vision baseret robotløsning kan øge fleksibiliteten, reducere cyklustider med op til 25 procent og undgå dyre mekaniske emnefremførere i automatiseret produktion.
En dokumenteret vurdering af, om 3D CAD-baseret vision kan løse den konkrete produktionsopgave, herunder løsningsmuligheder, demonstrationsresultater og en fyldestgørende rapport med anbefalinger til næste skridt.
Servicen leveres som et fælles udforsknings- og vurderingsforløb, der omfatter analyse af plukopgaven, vurdering af 3D CAD-baseret vision, eventuel demonstration i robotmiljø samt udarbejdelse af dokumenterede anbefalinger og en fyldestgørende rapport.
Cirkulær økonomi, Fabriksniveau-optimering, Menneske-robot interaktion, Computer vision, Andre nye og muliggørende teknologier